Axel Kornerup Hansen
Laboratorium for Forsøgsdyrkundskab og Forsøgsdyrsvelfærd,
Institut for Farmakologi og Patobiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, Danmark.
Visse infektioner er uønskede i forsøgsdyr. Dette kan skyldes, at de påvirker forsøgene, eksempelvis i form af patologiske forandringer, indvirken på dyrenes immunologi, fysiologi, følsomhed for cancer eller fertilitet, eller ved at udkonkurrere eksperimentelle infektioner. Alternativt kan de være uønskede, fordi de kan smitte til mennesker og eventuelt give livstruende sygdom i disse. Brug af dyr fra sundhedsmonitorerede, barrierebeskyttede avlskolonier opstartet på basis af kejsersnit eller embryotransfer har gennem de sidste 40 år været effektive redskaber til at reducere disse risici. Mens nogle infektioner, imidlertid, bliver udryddet eller i hvert fald minimeret, så kommer der jævnligt nye til. Virus som Sendai og Pneumoniavirus of mice (PVM), som tidligere var særdeles udbredt, er sjældne i nutidens gnaverkolonier, men til gengæld harman opdaget infektioner som Orphan parvovirus, der har stort set den samme påvirkning af dyrene som de hidtil kendte parvovirus, og Helicobacter spp, der synes vidt udbredt og i mange forskellige dyrearter, og som noget nyt er vist at være kræftfremkaldende, i hvert fald i mus. Paradoksalt nok, så kan man frygte at netop adgangen til brug af de transgene dyr har medført, at forskere er gået tilbage til at bruge dyr med infektioner, der ellers langt hen ad vejen blev udryddet op gennem 70'erne og 80'erne, I og med at mange transgene stammer kun bruges kort tid og i begrænset antal og ofte er fremstillet på små institutioner, hvor man ikke tager infektionssbekyttelsen så nøje. Hvis man f.eks. bare skal bruge 20 transgene mus, så føler man måske ikke, at man har tid eller økonomi til at lade et kommercielt avlscenter udrydde infektionen,. Man kan derfor frygte, at mange vælger at bruge dyrene på trods af disse infektioner. Til gengæld så er tidligere tiders zoonoserisiko stort set ikke til stede, når det gælder gnavere. I aber skal man dog stadig være opmærksom på en vis risiko for zoonoser, selv om situationen også her er i bedring. Heldigvis er der sket en markant forbedring i mange af de diagnostiske metoder, specielt ved introduktion af DNA-teknikker.
Tilbake til programmet fra Scand-LAS Symposiet 2002.
Denne websiden er laget av Forsøksdyravdelingen ved Norges veterinærhøgskole, Oslo.